-
1 komme
4приходи́ть; приезжа́ть; прибыва́тьkómme gående — прийти́ пешко́м
kómme kǿrende — прие́хать
kómme for sent — опозда́ть
hvordán kómmer jeg til...? — как мне пройти́ к...?
kómme af (med ngn, ngt) — отде́лываться, избавля́ться от кого́-л., чего́-л.
kómme igén — возвраща́ться
kómme ind ; kom ind! — войди́те!
kómme sámmen — обща́ться
kómme ved — каса́ться, име́ть отноше́ние
det kómmer ud på ét — всё равно́, безразли́чно
* * *advent, arrive, come, get, put* * *I. (et)( nærmen sig) approach ( fx the approach of night (, winter));( ankomst) coming ( fx the coming of winter), arrival.II. vb (kom, kommet)( især: hen til den talende, til det sted man tænker på) come ( fx come here! come to my house; are you coming to the dance?);( nå frem; blive hensat i) get ( fx get to London, get home, he got here at last; get into a better temper),( ankomme) arrive ( fx the guests will arrive soon; arrive in London(, at a place)),( komme på besøg) call;( hælde) pour;( smøre) spread ( fx glue (, paint) on something);[ forskellige forbindelser:][ nu kommer jeg!] coming![ komme nærmere] approach, come (, get) closer;(se også nærme sig);[ kom så da!] come on![ med sig:][ komme sig] improve,T pick up,( blive rask) recover, get well;[ komme sig af] recover from ( fx an illness, a shock, a surprise), get over ( fx an illness, a disappointment, a shock, a surprise);(dvs bliver kvikkere) you are coming on!(se også kommende);[ med præp og adv:][ komme `af](mar: komme af grunden) come off, get off;[` komme af]( skyldes) come from, be due to,( nedstamme fra) come of,( om ord: afledes af) be derived from;[ hvoraf kommer dette?] why is this?[ komme af med] get rid of;[ kom an!] come on![ komme an på] depend on ( fx it depends on the weather);(dvs afhænger af omstændighederne) that depends;[ det er karakteren det kommer an på] it's the character that matters (el.counts);[ det kommer an på dig] it depends on you, it is up to you;[ komme bag på én] take somebody by surprise;[ komme bort] get off, get away,(om brev etc også) go astray;[ komme bort fra] get away from;( utilsigtet) stray from ( fx the subject);(dvs benægte) there is no denying it;[ komme efter](dvs følge på) follow, succeed, come after,( komme for at hente) come for, call for;(dvs opdage) find out, get on to,( lære) pick up;[ jeg skal komme efter ham!] I'll be after him!( om sag) come on;[ komme foran] get in front,(ved konkurrence etc) get ahead, take the lead;[ komme forbi] pass (by);( slippe forbi) get past;[` komme fra] come from ( fx Germany, the working class);(dvs et arbejde) he made a good job of it,( ulykke) he escaped unhurt,( vovestykke) he got away with it;[ det var det jeg kom fra] as I was saying; as I was going to say;(se også levende);[ komme frem] come out, appear,( komme videre) get on;( bane sig vej) make one's way,( i verden) get on, rise;( til bestemmelsessted) get through, get there;( røbes) be revealed, become known;[ jeg kunne hverken komme frem eller tilbage] I was stuck;[ komme frem af] emerge from;[ komme frem med] put forward,T come up with ( fx a plan, a suggestion),( afsløre, F) disclose;[ komme fri](af lænker etc) get free;( hvis man sidder fast) get loose;( i fodbold) get clear;[ komme fri af] get loose from,F disengage (el. extricate) oneself from;[ komme hen til] come up to;[ komme hos Smith] be often at the Smiths,F be a frequent guest at Smith's;[ komme i avisen] get into the papers;[ komme i himlen] go to heaven;[ komme i mål], se ndf: komme ind;[ komme i tre oplag (, udgaver)] run into three printings (, editions);[ komme igen] come back, return,( betale sig) pay in time;[ jeg kommer igen en anden gang] I'll call again (another time);[ komme igennem] get through; pass;[ komme igennem med et forslag] get (el. carry el. put) a proposal through;[ komme ind] enter; come (, get) in ( fx come in! we couldn't get in);( om tog) come in, arrive;(fig: i diskussion) come in;( i sport) get in, finish ( fx he finished third);[ komme ind i] enter;( sætte sig ind i) acquaint oneself with;( i samtale) get on to a subject;( berøre) touch on a subject;[ komme nærmere ind på sagen] go into detail;(dvs blive taget med) be included,( slutte sig til andre) join;[` komme med](dvs bringe) bring ( fx the milkman brings milk every day);( fremkomme med) come up with ( fx the right answer, a solution);( ytre) make ( fx a remark; make rude remarks about, make no protest), say ( fx a few words),F utter ( fx protests);[ komme med en forklaring] give an explanation;[ han kom ikke med nogen forklaring] he offered no explanation;[ komme om ved](også fig) get around;[( søge at) komme nemt om ved det] cut a corner; cut corners;[ komme op] get up;( om planter) come up;( om teaterstykke) be put on;[ komme op at skændes] quarrel;[ komme op at slås] come to blows;[ komme op i et fag] be examined in a subject;(se også år);[ komme op på et stort tal] reach a big figure;(se også side);[ komme ovenpå], se ovenpå;[ komme over]( passere) get over ( fx the road, a wall),(fig: overvinde) get over ( fx a difficulty),F overcome, surmount ( fx a difficulty);( komme sig af) get over, recover from ( fx an illness, a shock; he'll soon get over it);( om stemning: gribe) come over ( fx a feeling of hopelessness came over us; what has come over him?);(se også ånd);[ komme overens], se overens;[ komme `på]( blive trykt i blad) be put in;( erindre) think of, remember;[` komme på][ komme på holdet] be included in (el. selected for el. put on) the team;[ jeg kan ikke komme på navnet] I can't think of the name, the name escapes me;[ hvordan kommer du dog på det?] what made you think of that? how did you get that idea?[ komme sammen] meet, come together;( omgås) see each other,F associate with each other;( om par) go out;( omgås) see,F associate with,( om par) go out with,T date ( fx he is going out with (, dating) Vera);( også) he has got a girl friend;[ komme til] come to, arrive at ( fx a place),(se også tur);( erhverve) come by ( fx how did you come by that money?),F obtain;[ der kom andre ` til] they were joined by others,( overraskende) others turned up;[ lad mig komme ` til!] let me (have a go)![ komme til middag (, te etc)] come to dinner (, tea etc);[ komme til penge] come by some money,( ved arv) come into money;( tilfældigt) happen to do something, chance to do something,( uheldigvis) do something by accident;( efterhånden) come (el. get) to do something ( fx I had come (el.got) to hate him);( i fremtiden) will do something ( fx the prices will be higher),( nødvendigvis) will have to do something ( fx you will have to change it);[ han kom til at sige at] he chanced to say that, by mistake he said that,( røbede) he blurted out that;[ han kom aldrig til at se hende mere] he never saw her again;F he was never to see her again;[ når alt kommer til alt] after all;[ når han kan komme til det] when he has a chance;[ det kom til forsoning (, til slag)] there was a reconciliation (, a battle);[ komme noget til] get hurt, be injured;( fatte sig) recover,( efter bevidstløshed) come round, come to oneself;[ komme tilbage] get (, come) back, return;[ komme ud] come out, get out,(se også II. udkomme);( i lotteri) his number came up;[ han kommer meget ud] he goes out a great deal;[ der kom intet ud af planen] the plan came to nothing; nothing came of the plan;[ der kom ikke ret meget ud af det] it did not come to much;(se også sted);[ hvad skal der komme ud af dette?] how is this going to end?[ komme ud af det med] get on with;(se også ud);[ komme ud for] meet with ( fx an accident, criticism, opposition);[nummeret er kommet ud med £500] the number has won £500;( klare) manage;[ komme ud på ét] come to the same thing; be all one;(dvs benægte) there is no denying it (el. getting round it);[ man kan ikke komme uden om at] one cannot ignore that, there is no getting away from the fact that, there is no denying that;[ komme hinanden ved] care about each other;( betyde noget for) matter to each other;[ hvad kommer det dig ved?] what business (el. concern) is that of yours?[ det kommer ikke dig ved] it is no business (el. concern) of yours, it is none of your business;[ det kommer ikke sagen ved], se sag. -
2 penge
capital, cash, funds, money* * *money sg ( fx where is the money? it is here);[ disse penge] this money;[ kun få penge] only a little money;[ mange penge] a lot of money;[ ikke ret mange penge] not much money;[ de mange penge] the large sum of money;[ få noget for pengene] get value for money, get one's money's worth,(fig, T) get a (good) run for one's money;[ lykke kan ikke fås (el. købes) for penge] money can't buy you happiness;[ den bedste bil der kan fås for penge] the best car money can buy;[ de ville have noget for pengene] they wanted their money's worth;[ i danske penge] in Danish money, in Danish currency;[ penge lugter ikke] money has no smell;( byttepenge) change (på for, fx give change for a pound note);(fig) it is (absolutely) priceless; -
3 богатеть
vi ipf pfразбогатетьblive rig, komme til penge. -
4 eventuell
adjektiv1. eventuel, mulig, tænkelig -
5 kräva
I substantiv II verbum1. kræve, forlangeHun forlangte, at manden gav en undskyldning
2. opkræve, betale noget tilbage, rykke for (fx lånte penge)Flere gange har vi forlangt, at de betaler det lånte beløb tilbage
Tar man lingon i stället för äpplen, krävs det mer socker
Hvis man bruger tyttebær i st. for æbler, så må man bruge mere sukker
-
6 människa
substantiv1. menneskePå svenska är 'människan, hon' femininum (kanske för att ordet slutar på -a). På danska är 'människa' neutrum
På svensk er 'mennesket, hun' femininum (måske fordi ordet ender på -a). På dansk er 'menneske' neutrum (intetkøn)
Det indre menneske, sjælen
"Det är synd om människorna"
"Det er synd for menneskene" (Strindberg-citat, August S. 1849-1912, forf.)
2. individ, person (om antal)Mange personer blev dræbt i den finske vinterkrig (1939-40 mellem Finland og Sovjetunionen)
Vad sjutton gör du, människa!
Hvad søren (fanden) laver du, menneske!
grottmänniska; renässansmänniska; övermänniska
hulebeboer; renæssancemenneske; overmenneske
Det er vel ikke mærkeligt, hvis man laver en fejl en gang imellem
-
7 eventuell
adjektiv1. eventuel, mulig, tænkelig -
8 kräva
I substantiv1. kro, sækformet udvidelse af visse fugles spiserør hvor føden opbevares/opblødes før videre fordøjelseSærlige udtryk:II verbum1. kræve, forlangeHun forlangte, at manden gav en undskyldning2. opkræve, rykke for (fx lånte penge)Flere gange har vi forlangt, at de betaler det lånte beløb tilbage -
9 människa
substantiv1. menneske"På svenska är 'människan, hon' femininum (kanske för att ordet slutar på -a). På danska är 'människa' neutrum
På svensk er 'mennesket, hun' femininum (måske fordi ordet ender på -a). På dansk er 'menneske' neutrum (intetkøn)Det indre menneske, sjælen"Det är synd om människorna"
"Det er synd for menneskene" (Strindberg-citat, August S. 1849-1912, forf.)2. individ, person (om antal)Mange personer blev dræbt i den finske vinterkrig (1939-40 mellem Finland og Sovjetunionen)Vad sjutton gör du, människa!
Hvad søren (fanden) laver du, menneske!Sammensatte udtryk:grottmänniska; renässansmänniska; övermänniska
hulebeboer; renæssancemenneske; overmenneskeSærlige udtryk:Det er vel ikke mærkeligt, hvis man laver en fejl en gang imellem -
10 rätt
I substantiv2. rettighedMed vilken rätt kommer du hit och ställer till det?
Med hvilken ret kommer du her og laver vrøvl?3. love og regler i et samfund (jura, lov og ret m.m.)Iflg. gældende lov4. domstol (jura, lov og ret m.m.)5. madretInte många rätter på menyn!
Ikke mange retter på menuen!Sammensatte udtryk:föräldrarätt; nyttjanderätt; yttranderätt
forældremyndighed; brugsret; ytringsfrihedSærlige udtryk:Ta ut sin rätt: Åldern tar ut sin rätt
Begynde at mærkes: Alderen gør sig gældende, kræver sin retMed al ret, fordi det er ret og rigtigtII adjektiv1. rigtig, korrekt, som stemmerHar man 43 (förtitre) i skor är det svårt att hitta något snyggt i rätt skostorlek
Har man nummer 43 i sko, er det svært at finde noget pænt i den rette størrelse2. godt, moralsk rigtigt (hverdagssprog/slang)Är det rätt att använda grisar som försöksdjur?
Er det rigtigt at bruge grise som forsøgsdyr, bør man det?3. moderne, pæn (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:Møde den rette (m/k)Det er ret og rimeligt, det er helt rimeligtDet är (var) rätt åt dig!
Det har (havde) du rigtig godt af!Ret skal være ret, det skal være retfærdigt og reglerne skal følgesIII adverbium1. ganske, nogenlunde, temmeligKören sjöng rätt (ganska, tämligen) bra
2. rigtig, korrekt, som stemmer3. ret, lige5. pludseligJag kommer strax, jag ska bara leta rätt på nycklar och pengar
Jeg kommer lige straks, jeg skal bare lige finde mine nøgler og nogen pengeSammensatte udtryk:lodrätt; spikrätt; upprätt
lodret; snorlige; opretSærlige udtryk:Hitta (leta, snoka, söka) rätt på något
Finde, få fat i, opsnuse nogetDet står inte rätt till med någon (något): Det står inte rätt till med Lotten
Der er et eller andet galt med nogen (noget): Der er noget galt med L.Ret og slet, helt enkeltIV substantiv -
11 råd
I ubøjeligt substantiv1. råd, mulig løsning2. økonomiske muligheder, udvejII substantivHave råd til, få (have) tilstrækkelig mange penge til noget
1. råd, vejledningLyd mitt råd, stanna hemma!
Følg mit råd, bliv hjemme!
2. råd(givere)Nordisk Råd gav penge til bogmessen i G.
3. rådslagningHolde rådslagning i familien om, hvorvidt man skal sælge eller beholde huset
Kommer dag, så kommer og råd, det vil løse sig senere
-
12 råd
I ubøjeligt substantiv1. råd, mulig løsning2. økonomiske muligheder, udvejSærlige udtryk:Have råd til, få (have) tilstrækkelig mange penge til nogetKommer tid, kommer råd
Kommer tid, kommer rådII substantiv1. råd, vejledningLyd mitt råd, stanna hemma!
Følg mit råd, bliv hjemme!2. rådsforsamling, råd(givere) (også om enkeltpersoner)Nordisk Råd gav penge til bogmessen i G.För att kunna styra Stockholms stad har det utnämnts ett flertal personer som har sina särskilda arbetsområden, t.ex. finns det ett finansborgarråd, ett stadsmiljöborgarråd, ett äldre- och ytterstadsborgarråd, ett kultur- och fastighetsborgarråd
For at kunne styre S's by er der blevet udnævnt et antal personer der har sine særlige arbejdsområder, fx findes der en finansborgmester, en stadsmiljøborgmester, en ældre- og forstadsborgmester, en kultur- og ejendomsborgmester3. rådslagningHolde rådslagning i familien om, hvorvidt man skal sælge eller beholde husetSærlige udtryk:Kommer dag, så kommer og råd, det vil løse sig senereNu er gode råd dyre, nu ser situationen for alvor kritisk ud -
13 класть
vb. anbringe, lægge, lægge, putte, sætte* * *vt ipfкладу1 pfположить lægge, anbringe; komme i, putte iкласть кого-н. в больницу indlægge ngn på et hospitalкласть голову ell жизнь что-н. sætte sit liv ind for ngt\кластьконец чему-н. gøre en ende på ngt, sætte en stopper for ngtкласть начало чему-н. gøre begyndelsen til ngtкласть основание lægge grunden, grundlæggeкласть платок в карман komme ell. putte lommetørklædet i lommen\кластьяйца lægge æg2pfсложить opmure, bygge. -
14 lura
verbumNelly mejlade att hon var sjuk och inte kunde komma, men oss lurade hon inte
N. sendte en mail om at hun var syg og ikke kunne komme, men det troede vi ikke på
2. få nogen til at gøre noget som er godt for en selv men dårligt for andre, snyde nogen/lokke nogen til noget3. stå på lur og lign. (hverdagssprog/slang)4. spekulere på noget (hverdagssprog/slang)Vi lurar på att lära oss att knyppla, vi har ärvt en knyppeldyna
Vi spekulerer på at lære os at kniple, vi har arvet et kniplebræt
5. sove, blunde (hverdagssprog/slang)M. blundede lidt
frånlurad; grundlurad; lättlurad
franarret; grundigt narret; let at snøre
Lura någon på pengar, lura av någon pengar
Franarre penge fra nogen, snyde nogen for penge
Få en lang næse, blive skuffet (snydt)
-
15 lura
verbumNelly mejlade att hon var sjuk och inte kunde komma, men oss lurade hon inte
N. sendte en mail om at hun var syg og ikke kunne komme, men det troede vi ikke på2. få nogen til at gøre noget som er godt for en selv men dårligt for andre, snyde nogen/lokke nogen til noget3. stå på lur og lign. (hverdagssprog/slang)4. spekulere på noget (hverdagssprog/slang)Vi lurar på att lära oss att knyppla, vi har ärvt en knyppeldyna
Vi spekulerer på at lære os at kniple, vi har arvet et kniplebræt5. sove, blunde (hverdagssprog/slang)M. blundede lidtSammensatte udtryk:frånlurad; grundlurad; lättlurad
franarret; grundigt narret; let at snøreSærlige udtryk:Lura någon på pengar, lura av någon pengar
Franarre penge fra nogen, snyde nogen for pengeFå en lang næse, blive skuffet (snydt) -
16 на
præp. for, i, i, med, på, til, til, ved* * *Ipræpm akk1 от retningen: (hen, ind, ned, om, op, over, ud) på; til; mod; iвыйти на улицу gå udenfor; gå ud på gadenлечь на диван lægge sig (hen, ned etc.) på sofaenуехать на Урал tage til Ural, tage op i Ural2 om for; per; til; ell. udelades ved overs.на следующий день den følgende dag, næste dagна утро om morgenen, næste morgenположение на сегодняшний день situationen ell. status per dags dato3 ved sammenligning, mål med; ell. udelades (hyppigst) ved overs.возрасти на 40°7C - oe stige med 40°7C4 om formålet til; for; på; ell. udelades ved overs.испытать на прочность afprøve for holdbarhed, styrketesteна всякий случай for alle eventualiteters ell. tilfældes skyld, for en sikkerheds skyldна его счастье til alt held for ham, til hans (store) heldпригласить на обед byde på middag, invitere til middag5 om kvantiteten for6 vetf regning, deling i; med7 om måden på; til; udelades ved overs.верить кому-н. на слово tro ngn på ordetвзять что-н. на память tage ngt til mindeдействовать кому-н. на нервы gå ngn på nerverneна голодный желудок på fastende hjerte, på en tom maveопереться на что-н. støtte sig til ngtхромать на одну ногу - halte på det ene ben.IIpræpm præp1 om stedet: (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) på; i; ved; tilдол* на улице Герцена et hus i Herzengadeна 25-ом километре 25 km. ude (ad...-vejen), ved 25 km-stenenна 70-оы минуте матча i kampens 70. minutна (этих) днях 1) en af dagene, 2) fornylig3 om måden i; forна всём скаку i fuld galop, for fuldt drøn4 om transportmidlet medехать на поезде rejse med tog, tage toget5 om tilvirkningen i; med; ell. udelades ved overs.жарить на масле stege i olie ell. smørразвести на воде opløse, opslemme, udrøre i vand6 om musikinstrumentet på7 visse udtryk påдыра на дыре hul på hul.IIIнате her! værsgo! der kan man bare se! tak skal du have!на тебе! værsgo!IV partf eksкакой ни на есть en hvilken som helst. -
17 god
comfortable, fair, good, healthy, long, lovely, marvellous, swell* * *adj[ godt!] good! fine! all right![ godt det ikke er mig!] rather you (, them etc) than me![ med sb:][ god aften] good evening;( uden omsvøb) in plain Danish;[ en god gerning] a good turn (, F: deed);[ af gode grunde] for very good reasons;[ hans gode hjerte løb af med ham] his kind heart got the better of him;[ af et godt hjerte] with all one's heart;[ en god engelsk mil] a good mile;[ en god time](dvs lidt over en time) a good hour;[ forbindelsen: det gode:][ for meget af det gode] too much of a good thing;[ være af det gode] be all to the good;[ med det gode]( venligt) in a friendly way,( med lempe) gently,( godvilligt) voluntarily;[ tage ham med det gode] use kindness;[ han skal tages med det gode] he is easier led than driven;[ med det gode eller det onde] by fair means or foul;[ det gode ved det] the good thing about it;[ med vb etc:][ hun gør meget godt] she does a lot of good;[ gøre det godt igen] make it up;[ det har du rigtig godt af] serves you right;[ du ville have godt af at gå en tur] a walk would do you good;[ du har ikke godt af kaffe] coffee is not good for you;[ have det godt], se godt;[ sige god for] vouch for, answer for;[ tale godt om] speak well of;[ det er godt at] it is a good thing that;[ det kan være meget godt men] that is all very well but;[ det er kun godt] that is all to the good;[ han er god nok] he is all right,(dvs ærlig, T) he is on the level;[ han er ikke god nok til hende] he is not good enough for her;[ den er god nok!]T that is all right![ det er godt nok men] that's all very well but;[ er det så godt?](dvs er du tilfreds) are you satisfied now?[ så er det godt!](dvs hold op) that's enough! stop that!T give it a rest!S cut it out![ være så god at] be so good as to, be kind enough to;[ vær så god!]når man rækker noget, kan siges, for at vække modtagerensopmærksomhed:) here you are, sir (, madam),( tjener siger:) thank you;( opfordring til at komme ind til bordet) dinner (, breakfast etc) is ready;( til gæster også) would you like to come in to dinner (etc)?( opfordring til at forsyne sig) do help yourself;( når man giver lov til noget) you are welcome, all right,(dvs ja endelig) by all means;( kom ind) (please) come in;[ vær så god at tage plads] please take a seat; please (el. do) sit down;[ med præp:][ have godt af], se ovf: det har du rigtig godt af;[ hvad skal det gøre godt for?] what is that in aid of? what is the use?[ godt for gigt] good for rheumatism;[ han er god for beløbet] he is good for the amount;[ intet er så galt at det ikke er godt for noget] it's an ill wind that blows nobody any good;[ sige god for], se ovf: sige god for;[ god imod] good to, kind to;[ godt med penge] plenty of money;[ den er god med dig!] don't give me that![ have det godt med sig selv] be at peace with oneself;[ med det gode], se ovf;[ de er lige gode om det] one is as much to blame as the other;[ være god til at regne] be good at arithmetic;[ holde sig for god til at gøre det] be above doing it;[ for godt til at være sandt] too good to be true;[ gøre sig til gode med] regale oneself with;(fig) have something coming to one,(dvs at glæde sig til) have something to look forward to;[han har £10 til gode] there is £10 due to him; he has £10 owing to him, he has £10 to come;[ han har 50 p til gode hos mig] I owe him 50 p;[ han har en uges ferie til gode] he has a week's holiday due (el. to come);[ holde ham hans ungdom til gode] make allowance for his youth;[ det kom mig til gode at jeg havde] I benefited from having; -
18 ready
'redi1) ((negative unready) prepared; able to be used etc immediately or when needed; able to do (something) immediately or when necessary: I've packed our cases, so we're ready to leave; Is tea ready yet?; Your coat has been cleaned and is ready (to be collected).) klar, ferdig2) ((negative unready) willing: I'm always ready to help.) klar, parat, rede3) (quick: You're too ready to find faults in other people; He always has a ready answer.) snar, rede4) (likely, about (to do something): My head feels as if it's ready to burst.) klar, i ferd med å•- readily
- ready cash
- ready-made
- ready money
- ready-to-wear
- in readinessferdig--------klar--------villigIthe subst. \/ħəˈredɪ\/ ( hverdagslig)1) kontanter, rede penger2) (penge)kasse3) ferdigstilling, skytestillingcome to the ready ( militærvesen) innta skytestillingIIverb \/ˈredɪ\/1) ha parat, holde klar2) gjøre i stand, ordne, forberede3) (slang, gammeldags) holde igjenready about ( sjøfart) klar til å vendeready up fikse, ordne (til) på forhånd (ofte for å svindle)IIIadj. \/ˈredɪ\/1) ferdig, klar, rede, parat, beredtjeg\/vi venter bare på deg\/dere• he has always got a ready excuse\/answer2) (bered)villig3) snar, rask, ivrig, på nippet, snar-4) bekvem, grei, lett, enkelget ready eller get\/make oneself ready gjøre seg klarget ready, get set, go! eller ready, steady, go! klar, ferdig, gå!have a ready pen ha en effektiv skrivestil, skrive brahave a ready example ha et eksempel for håndenready assets likvider, likvide midlerready cash rede penger, kontanter, cashready for action\/battle ( også overført) kampklar, stridsklarready for dispatch ( om leveranse) avgangsklar, utleveringsklarready for sail eller ready to sail seilklar, klar for avgangready for something klar for noe, beredt til noeready money rede penger, kontanter, cashready to leave ( om transportmiddel) klar for avgang, avgangsklarready with\/at excuses snar til å komme med bortforklaringerIVadv. \/ˈredɪ\/ferdig- -
19 под
adv. indenunder, præp. nedenunder, præp. under* * *Imadjподовыйbund (i ovn).II(подо)præp makk1 om retningen; 1) (hen, ind, ned, om, op, over, ud) underпопасть под дождь komme ud i, blive udsat for ell. overrasket af regnvejrспрятать под замок låse ned, gemme under lås (og slå) 2) ned ad ngtспуститься под гору gå, køre ( o.l.) ned af et bjerg ell. en bakke; gå nedad 3) i, til omegnen ell. nærheden af ngt2 om tid, alder; henimod, henunder, mod, vedпод вечер henunder aften, ved aftenstid3 hensigt, mål; tilотдать под суд overlade til retsforfølgelse, stille for retten4 om måden: å mod; tilотделать под мрамор marmorere, få til at ligne marmorстихи под Пушкина digte å Pushkin.III(подо)præp minstr1 om stedet: 1) (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) underстоять под деревом stå under et træ; хранить под мком opbevare under lås (og slå) 2) i nær- heden ell. omegnen af, (nær) ved, (lige) uden for2 forskbet under (o.a.)быть под судом være for retten, få sin sag behandlet i rettenпод влиянием чего-н. under indflydelse, influeret af ngtчто под этим понимается? hvad (skal der) forstås herved?. -
20 åt
I præposition1. mod (retning), tilDet gick åt skogen (åt pipan, åt helvete)
2. til, forStella arbejdede som konsulent for et firma i G.S. (bydel i Stockholm)
3. ad, med, ved, over m.m.Åt höger, åt vänster
Til højre, til venstre
Åt norr, åt söder, åt väster, åt öster
II adverbiumMod nord, mod syd, mod vest, mod øst
1. ad, af m.m.Hur bär du dej åt?
Hvordan gør du det?, Hvordan bærer du dig ad?
Vad går det åt dig?
Hvad går der af dig?
Skratta inte åt mig!
Du/I må ikke le a' mig!, La' vær' med at le!
2. om noget der sidder fast/skal strammesDom där jeansen sitter verkligen åt!
De der cowboybukser sidder altså meget stramt!
3. få ram på nogen, blive til skade for nogen (fysisk, psykisk, juridisk)Kan man komma åt dom stora skattesmitarna?
Er det muligt at få ram på de værste skattesnydere?
Knappen sidder så langt inde, at jeg ikke kan nå den
5. verbum + åtVi/jeg bruger for mange penge
6. i udtryk som betyder 'på en bemærkelsesværdig/ikke særlig pæn måde'Hur är det du bär dig åt med dina nya jeans (udt. jins)!
III Se: äta IV substantivHvad i alverden er det du har gjort med dine nye jeans (bukser)!
См. также в других словарях:
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Weib — (s. ⇨ Frau). 1. A jüng Weib is wie a schön Vögele, was män muss halten in Steigele (Vogelbauer). (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. A schämedig (schamhaftes) Weib is güt zü schlugen. (Warschau.) – Blass, 11. Weil es, um keinen Scandal zu machen, den… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Freund (Subst.) — 1. Allermanns (Allerwelts) Freund, niemands Freund (jedermanns Geck). – Simrock, 2750; Winckler, X, 16; Eiselein, 185; Kirchhofer, 354; Reinsberg III, 143. Dem Allerweltsfreunde empfiehlt W. Müller: »Willst du der Leute Liebling sein, sei… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Ehre — 1. Allweg die Ehren unsere Sitten verkehren. – Eiselein, 134. Engl.: Honours change manners. (Bohn II.) Frz.: Honneurs changent moeurs. (Eiselein, 134.) Lat.: Honores mutant mores: Hurres murres. (Eiselein, 134.) 2. An Ehren ab, an Schanden auf,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hand — 1. Alle Händ voll to dohne, seggt de ol Zahlmann1, on heft man êne. (Insterburg.) – Frischbier2, 1469. 1) Der Name eines Feldwächters in Insterburg. 2. Alten Händen hilft kein Nagelschminken. – Laus. Magazin, XXX, 251. Russisch Altmann V, 85. 3.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Krieg — 1. Auf Krieg folgt Sieg. – Sprichwörtergarten, 367; Parömiakon, 2541. 2. Aus einem Kriege entsteht der andere. 3. Beim Kriege ist s zu Ende am besten. 4. Besser ein ehrlicher (fröhlicher) Krieg, als ein schlechter Friede. »Es soll kein Friede… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Nachbar — 1. A Nobesch Kenger un Renger vergibt mer sich net. (Bedburg.) Nachbarskinder kennt man und dessen Rinder auch. 2. An gâden Nâibar as bêdarüsh an fiiren (widjen) Frinj. (Amrum.) – Haupt, VIII, 366, 260; Johansen, 150. Ein guter Nachbar ist besser … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
